Hadeord

Mange af os kender sikkert ord, som vi hader. Således hader jeg for eksempel ordet ”havskælv”. Det er blevet brugt en del i forbindelse med tsunamier, hvor havbunden skælvede. Det var altså vel at mærke jordbunden under havet der skælvede og ikke selve havet. Sagen er, at man skal have fast form for at kunne skælve. Derfor har jordskælv aldrig deres fokus (hypocentrum) dybere en 700 km. Jordskælv forekommer nemlig kun i den del af jordskorpen, der ikke er plastisk, men tilstrækkelig fast til at kunne ryste eller skælve. Når vand er frosset til fast is, kan det godt skælve. Således kan man have ”isskælv”, for eksempel i havis. Der forekommer også ”gletcherskælv”. Jordskælv er heller ikke begrænset til Jorden. Når meteorer rammer Månen kommer der eksempelvis ”måneskælv”. Der findes altså ganske vist andre skælv en jordskælv … men havskælv, ALDRIG, jeg skælver ved tanken. Det kan jeg godt, for jeg har en rimelig fast form, med tilstrækkelig faste meninger ;-)

Langt om længe

Langt om længe skriver jeg atter et lille indlæg. Det lange af det korte er nemlig, at jeg længe har spekuleret på det lidt mærkelige udtryk ”langt om længe”, og nu går det altså ikke længere. Hvis vi går meget meget langt tilbage i tiden kunne man også sige ”langt om langt” eller ”langt om sent” i samme betydning. Det springende punkt er åbenbart det ”om” der står imellem de to ord. Jeg vred hjernen med at opfatte det som ”omend” eller ”omendskønt” uden den helt store tilfredshedstillelse.

”Om” betyder i denne sammenhæng egentlig ”forbi” (eller ”bevægelse forbi”), det vil her sige forbi et vist tidspunkt i fortiden. Vi har ”længe” ventet på at noget skulle ske. Denne ventetid er langt overskredet, den er faktisk allerede ”forbi”. Ja den er ”langt” forbi. Vi er altså derhenne, hvor det nuværende tidspunkt er ”langt forbi” det tidspunkt, hvor det nu indtrædende forhold ”længe” havde været ventet.

Nu da jeg så langt om længe har fået styr på udtrykket kan jeg så fundere lidt videre på denne betydning af ”om” (nemlig ”bevægelse forbi” noget), men mener at kunne genkende det i udtryk som ”Jeg så ham lige gå om hjørnet” (jeg så ham bevæge sig forbi hjørnet). Så nu kan jeg vel omsider mere roligt vende mig om på den anden side – langt om længe ;-)

Jeg krydser mig selv

Ja, det er hvad der kan komme ud af det, når man oversætter fra et sprog, man ikke kender, til et andet sprog, som man langt fra behersker helt til fingerspidserne. Det færøske ord ”signa” kan blandt andet oversættes til engelsk som ”to cross oneself”. Nu kan udsagnsordet ”cross” både betyde ”korse” og ”krydse”. En person jeg kender havde derfor fået ”signa” til at betyde ”at krydse sig selv”. Her bringer jeg lige en korrekt færøsk sætning, hentet direkte fra en færøsk ordbog: ” hann bað Faðir vár og signaði seg”, som jeg jo nok vil tro betyder: ”han bad fadervor og korsede sig” eller måske med andre ord ”han bad fadervor og gjorde korsets tegn”. En anden betydning af ”signa” end at ”korse sig” er i øvrigt ”synke om” eller skal vi sige ”segne”.

Jo, inden jeg helt segner korser jeg mig for den slags oversættelser :-D

(”Signa” er i øvrigt også i famile med ”signe” = ”velsigne” - Velsignet være de fattige udi det danske sprog, thi de kan bringe smilet frem på vore læber!)

Stolsæder

(Eller er det stolesæder?)

En hovedstol er ikke det samme som et hovedsæde. Begge har dog det tilfælles med gode sæder, at de ikke er beregnet til at sidde på. Det er talerstole og prædikestole (for dem der har noget at skulle have sagt) sådan set heller ikke, for de betjenes normalt stående. Når man kommer for en domstol kan man imidlertid komme til at sidde i mange år, hvis man er lidt uheldig (og ikke har været til at stole på).

For dem, der vil højere op, kan jeg anbefale en elevatorstol, men det fører nok ikke nødvendigvis til en lærestol. Personligt foretrækker jeg nok en liggestol frem for en skriftestol (i hvert fald behageligere). Men nu har jeg vel snart vævet lige så meget i det her som en hel vævestol ;-)

Neapolis - Napoli

Når man vader rundt i Neapels gader er der nu ikke meget der vidner om byens græske fortid. Men navnet siger det jo. Neapel eller Napoli kommer fra det græske ”Neapolis” (Νεάπολις), der betyder den nye by.

Neapel er bygget på det sted, hvor sirenen Parthenope ifølge den græske mytologi blev skyllet i land, efter at hun var blevet afvist af Odysseus. Græske kolonister stiftede flere hundrede år før vor tidsregning her en by med udsigt over Napoli Bugt. I første omgang kaldte de stedet Parthenope (efter den berømmelige sirene der sang åh så smukt). Denne ”gamle by”, Palaeapolis, blev efterhånden for lille, så den blev udvidet med en ny bydel: Neapolis, den ”nye by”.

På Piazza Bellini, en plads der er opkaldt efter komponisten, Vincenzo Bellini, kan man se rester af en del af de gamle græske mure.

Futurisme, nudisme og dadisme

Medens nudisme er noget der er moderne i nutiden, og futurisme er noget der forventes at blive moderne i fremtiden, hersker der nogen tvivl om hvorvidt dadisme overhovedet har været moderne engang i da- eller fortiden. Ja der hersker faktisk tvivl om, hvad dadisme overhovedet er.

Nogle læser det som ”dad is me”, det vil sige: ”farmand det er altså bare mig her!”. Det er muligvis en overfortolkning, og kræver en DNA-analyse før det kan bevises.

Det siges at nogle kunstkritikere karakteriserer dadisme som en form for surrealisme i lighed med, kubisme, fauvisme, orfisme og den slags. Hvis dadisme dog skulle have noget at gøre med orfisme, har det næppe noget med fortiden at gøre, da orfisme også betegnes som simultanisme.

Nogle kan måske huske helt tilbage til ”julekuppet” i Guinea i 2008. Lederen af den daværende militærjunta i den vestafrikanske stat Guinea, kaptajn Moussa Dadis Camara, proklamerede dengang, at han var den nye "præsident for republikken", med alle de elendigheder sådan noget normalt medfører.

Den kære Dadis gavn navn til en panafrikansk form for humanisme. Med juntaens kup fødtes ”dadismen”, en filosofi der handlede om dristighed og mod til øjeblikkeligt at sætte en stopper for europæernes og amerikanernes ulovlige udnyttelse af Afrikas naturrigdomme og utilbørlig vestlig indblanding i Afrikas problemer. 2008 lyder ikke særlig fortidigt.

Nej, må jeg i al beskedenhed foreslå, at vi kalder al datidens bras for fortisme? Hovsa, nej, det går heller ikke. På oldfransk betød ”fortisme” stærkeste – fra latin ”fortissimus”. Og hvordan får man så en violinist til at spille fortissimo? Ved at skrive „pp, espressivo“. (Den vits forstod jeg heller ikke ;-) ). Så er det sagt skrevet.

Tjener, giv mig lige en dobbelt espresso!

Hvorfor fik Søren sparket?

a) Karsten sparkede efter Preben, men traf ved siden af, så Søren fik sparket.

b) I første halvleg var Søren overhovedet ikke i nærheden af fodbolden, men ti minutter inde i anden halvleg lå den lige pludselig foran Sørens fødder, og Søren fik sparket. 

c) Virksomheden var inde i en krise, og der skulle omstruktureres og bruges mindre personale. Søren levede faktisk ikke op til chefens forventninger med det kedelige resultat, at Søren fik sparket. 

d) Der blev råbt om hjælp bag den låste dør, men Søren fik sparket døren op.

Det var dog Sørens … Sørens dør altså ;-)