Sunnier og shiitter

De seneste års begivenheder i mellemøsten er blandt andet kendetegnet af uoverensstemmelser mellem forskellige muslimske trosretninger. Bølgeskvulpene fra denne uenighed breder sig naturligt også til muslimer i Nordeurope. Således var der et tilfælde i går hvor en sunnier stiftede brand i en shia-muslimsk moske i Bryssel, under henvisning til shia-muslimernes andel i urolighederne i Syrien. Her lige et par sproglige ord om de to hovedretninger.

Sunna er en nedskrevet samling af leveregler, der er overleveret fra Muhammed. Sunna oversat til dansk betyder 'sædvane'. I Sunna fortælles alt, hvad Muhammed har sagt og gjort. Sunni-islam kan altså betragtes som den ortodokse islam, der viser direkte tilbage til Muhammed. Sunni-islam er den største retning inden for islam. Tilhængere af sunni-islam er kendt som sunnimuslimer eller sunnier (engelsk: sunnites) og refererer ofte til sig selv som Ahl us-Sunnah wa-l-Jamā‘ah, hvilket betyder "traditionens og menighedens folk". Sunnimuslimer udgør 80–90 procent af verdens muslimske befolkning.

Shiisme er den næststørste trosretning inden for islam. Tilhængere af shia-islam er kendt som shiitter (engelsk: shias). Shia betyder sådan noget som tilhænger eller følger. Shiitter er tilhængere af Ali (Shiat Ali) – og af Alis nære familie. Ali var var Muhammeds svigersøn og fætter. Han var den første imam og den retmæssige stedfortræder for profeten Muhammed. Man kan måske nærmest sige, at præsterne her har større betydning en profeten selv?

Shiitterne er nemlig af den opfattelse, at profeten Muhammed udpegede Ali til at være leder efter profetens død, og at imamerne så udpeger, hvem der skal være imam/leder efter deres død, mens sunnitterne mener, at udvælgelsen ikke bør baseres blot på slægtskab. Opdelingen i shia- og sunni-muslimer skete i det syvende århundrede.

Jeg har en høne at plukke med dig!

Jeg har en høne at plukke med udtrykket ”jeg har en høne at plukke med dig”. Hvad har den stakkels høne dog gjort? Hvor kommer dette mærkelige udtryk fra. Der er meget der er lidt uklart. Der skal lige plukkes et par fjer mere før vi har afsløret alle detaljer og er nået ind til sagens kerne. Jeg må støtte mig en del til gætterier, da ingen åbenbart har fået hele sandheden frem.

Mit første gæt er, at vi har lånt udtrykket fra tysk, sandsynligvis nedertysk. Det tilsvarende nedertyske udtryk er: ”wi hebt nog en honeken mit enander to plukken”, hvilket på højtysk bliver til: ”mit Ihnen habe ich ein Hühnchen zu rupfen”. Også på norsk (bokmål) er der tale om en høne: ”Har ei høne å plukke med deg!”, medens svenskerne hellere vil lade en gås være uplukket: ”jag har en gås oplockad med dej!”.

Selv om det gængse engelske udtryk er ”I have a bone to pick with you” kan man dog også sige "I have a crow to pluck with you" (måske navnlig i Irland?) - altså jeg har en krage at plukke med dig.

Det væsentlige er således ikke om det er en høne eller gås eller krage, men det at man møjsommeligt plukker hver eneste lille fjer væk til hele fuglen er nøgen og alt er afklaret. Det samme ligger der vel i ”I have a bone to pick with you”. Hver eneste lille kødstump skal fjernes, så der kun er den rene knogle tilbage.

Et par gængse nederlandske udtryk tyder på det samme. ”Ik heb een eitje met jou te pellen” = Jeg har et æg at pille med dig. Og ”Ik heb een appeltje met jou te schillen” = jeg har et æble at skrælle med dig”. Det betyder vel, at vi skal have fjernet alt det ydre, så der kun er sagens kerne tilbage.

Nogle har tænkt, at det måske handler om at ryge i totterne på hinanden, at ville rive hårene (fjerene) af den anden, som man er vred på, og det er blevet til en stakkels høne, gås eller krage, man vil plukke som en symbolsk hævnhandling over fjenden.

Jeg tror derimod, at det drejer sig om, meget møjsommeligt, i et nært samarbejde, fjer for fjer, at få fjernet alle de små (måske ubetydelige) detaljer som man er uenige om, for at nå ind til selve indholdet (kroppen, kernen, det spiselige, det væsentlige). Det som betyder noget, og som i sagens grund ikke (længere) kan diskuteres.

"Jeg har en høne at plukke med dig" antyder, at der er et uafklaret problem, og så er der vel ikke noget forkert i at plukke videre, til problemet er afklaret, og man er fulstændig enige.

Du indbydes hermed hjerteligt til at plukke en lille høne med mig ;-) (Det må også gerne være en kylling!)

Pund

På min mors dosmersedler stod der ret ofte, at hun skulle købe kaffe, for eksempel ½ eller ¼ pund kaffe. Men i stedet for pund stod der så dette mærkelige tegn:

Hvad er det for et tegn? Jo rent faktisk er det forkortelsen lb – lb med en streg over. I middelalderen markerede man forkortelser ved at slå en dobbeltstreg over dem. I dag skal man spare, så disse gamle dobbeltstreger er som regel blevet skåret ned til en enkelt streg som i for eksempel £, der jo også betyder pund. Både lb og £ er forkortelser af det latinske libra, der betyder pund. Men hvoraf så ordet pund? Jo egentlig hed det på latin fuldt ud libra pondo, det vil sige pund vægt. Pondus går også igen i det at have pondus, altså stor myndighed eller vægt. Og så skelnede fysikere en overgang i øvrigt mellem masse målt i gram eller kilogram og vægt målt i pond eller kilopond. I dag er man dog gået over til at bruge newton, men det er en helt anden historie. Lad os her blive ved gammeldags vægtige pund, og spørge hvad engelske pund har med vægt at gøre? For tusind år siden vejede et pund engelske penge det samme som et pund sølv – et pund sterlingsølv vel at mærke. Sterlingsølv er en legering af sølv med en finhed på 925, dvs. at det indeholder 92,5% rent sølv og 7,5% andre metaller, som regel kobber.

1 Pund (britisk) Sterling (£) er nu ca. = 8,917 danske kroner værd.

Plovfuren

Jeg har for længst fået næsen op af plovfuren, men jeg ved ikke hvor godt det er, for nu har jeg lige fundet ud af, at det giver delirium. I hvert fald hvis jeg skal tro de gamle romere. Plovfure eller fure hed ”lira” på latin, og dermed kommer væk fra (plov)furen til at hedde ”de lirus” eller ”delirus”. Hvis man gik væk fra plovfuren var man forrykt eller ”delirus” og havde man altså fået ”delirium”.

Jeg kan måske trøste mig med, at hvis man kun er lidt forrykt – hvis man afkorter ordet ”dilirium” til ”dili”, ja så har man bare en ”dille”, og dem har jeg måske flere af.

Jo den er skam autentisk nok. ”Dille” er en afkortning af dilirium/delirium, der er afledt af delirus.

Nu skal jeg så bare af med furerne i ansigtet ;)

Fifle

Man må ikke fifle for så svindler, fusker eller snyder man. Da jeg var barn var der ingen der fiflede – ordet kom nemlig først ind i det danske sprog i 1978, altså efter at jeg forlod Danmark. Jo der er sandelig sket ”fremskridt” siden da. Som så meget andet skidt fik vi det fra Sverige fra det svenske ord fiffla. Det er dog ret nemt at se, at det er i familie med fiffig. Ordet fiffig har vi så fået fra tysk pfiffig. Jo vi har skam fiffige naboer ;) Nå ja, og så kommer både det tyske pfiffig og vores danske fif fra tysk Pfiff 'det at fløjte', Det blev brugt om fuglefængerens fløjt, når han lokker fuglene til sig ved at efterligne deres stemme.

Det er helt tosset, når nogen fifler, så det fløjter !

Guld, myrra og smyrnatæpper

Har du også spekuleret over, hvad myrra egentlig er for noget? Ifølge Matthæusevangeliet, 2:11, var guld, røgelse og myrra de gaver, som Jesus fik af østens vise mænd, ogå kendt som de hellige tre konger. Myrra er et aromatisk stof, der stammer fra myrratræer, der vokser i Østafrika, især Somalia, og i Arabien. Fra barken udskiller træet et gulligt gummisekret, som uden på barken tørrer ind til rødbrune sprøde korn og klumper.

For to tusinde år siden var det blandt andet på grund af sin sjældenhed sin vægt værd i guld. Det lugtede særdeles godt og blev brugt som parfume, røgelse eller medicin. Ordet myrra er oprindeligt afledt af et aramæisk ord, der betød bitter. I det gamle Egypten blev myrra brændt til solguden Ra ved middagstid.

Ifølge den græske mytologi blev den smukke Adonis født i et træ. Hans mor, kongedatteren (og gudinden) Myrrha, var nemlig blevet omdannet til et myrratræ af kærlighedens gudinde Venus.

Den græske by Smyrna ("Σμύρνα") i Lilleasien, i det nuværende Tyrkiet, blev muligvis opkaldt efter denne gudinde, Myrrha/Myrra. Smyrnatæpper har navn efter byen Smyrna, det var oprindeligt håndknyttede tæpper fremstillet i Lilleasien. Da byen i dag ligger i Tyrkiet, har den fået et tyrkisk navn, nemlig Izmir, som må formodes at komme fra det græske udtryk "is Smirnin" (εις Σμύρνην), som betyder til Smyrna, eller eventuelt blot ”i Smirni” (η Σμύρνη) - ”i” er et græsk kendeord (en artikel) – eller måske mere fuldt ud ”istin Smirnin” (εις την Σμύρνην), en form vi kender fra Istanbul, der kommer af ”istin polin” (εἰς τὴν πόλιν), som betyder ”til byen” - en by, der i dette tilfælde var Konstantins by eller Konstantinopel/Konstantinopolis (Κωνσταντινούπολις).

Og sådan er der så meget!

Napoleon har skuffet mig!

Her har jeg altid gået rundt og troet, at Napoleon havde opfundet napoleonskagerne, og så viser det sig til min store skræk, at de er opkaldt efter Neapel – af italienerne bedre kendt som Napoli. Der er altså al mulig god grund til at skrive Napoleonskrigene med stort og napoleonskager me lille.

Neapel betyder i øvrigt den nye by. Det kommer fra oldgræsk Neapolis (nea eller νέα = ny + polis eller πόλις = by).

Og nu vi er ved Neapel, så er Se Neapel og dø! faktisk en ældgammel italiensk talemåde. På italiensk (Vedi Napoli e poi muori) indeholder sætningen et ordspil, idet ordet "dø" (muori) udtales ligesom navnet på byen Mori, der ligger i nærheden af Napoli/Neapel. Betydningen bliver så: "Se først Napoli, og derpå Mori" (underforstået: som er langt mindre interessant). Ja, der kan man bare se.